tirsdag den 28. oktober 2014

Minder fra en drømmetur

Når det er koldt og mørkt, og der er trangt i kalenderen, er det rart med et online arkiv af minder om rejseri og lunere tider. Jeg smiler over firkantede fotos fra min forårsflirt med New York. Det var kærlighed ved første blik og en kærestetur af de helt særlige. 

Udsigten fra Rockefeller Center

Hvis der nogensinde skulle tages selfies, var det her

De bedste doughnuts fra Tao

Vind i håret i Brooklyn

Gule glimt

 Søndagstur i Central Park

When in Rome; fantastisk måltid på Chez Lucienne

Se mere om vores tur i indlægget her og her.

English recap: When it's cold outside and the calender is over crowded, it's a good thing to have an online memory archive to take you back to warmer times and special travels. Right now I'm smiling over my Instagram snaps from our wonderful trip to NYC.

søndag den 26. oktober 2014

Søndagstempo og en sød morgenmad


Jeg holder meget af mine morgener, især når der er tid til at kæle ekstra meget for morgenmaden og virkelig smage på kaffen. Som i dag, hvor det eneste, der står på planen er søndag i snegletempo. Jeg lavede en sød morgenmad med stegte bananer, der smagte af weekend, og nød den i sengen i selskab med en god kop stempelkaffe og de allerbedste blogs på iPad'en.  

Bananerne er supernemme at lave: Tag dem ud af skrællen, del dem i to, og steg dem ved medium varme på en pande med olie. Mange kommer sukker og andet stads på, men det, synes jeg, er overflødigt. Bananerne har nemlig en naturlig sødme, der bliver fremhævet, når de varmes. Og med lidt hakkede mandler ovenpå er det som at indtage en forkælende dessert. 

English recap: I love my mornings. Especially when I have time to make an extra special breakfast and to really enjoy the coffee in my cup. Like today, which started with grilled bananas on crisp bread, a cup of coffee and some blog reading in bed. L o v e l y. The bananas are yummy and super easy to make: Simply peel them, cut them in half, and grill them on both sides on a warm pan with olive oil.

tirsdag den 21. oktober 2014

Opskrift | To slags dejlige dadelkugler


Weekenden blev forsødet med dejlige dadelkugler - lækre smagsgode raw-hapsere, der gør sig godt som sundere alternativ til eftermiddagssnacks og lørdagsslik. Jeg lavede en gammel favorit med pistacienødder og prøvede desuden en ny lækkerhedsvariant med peanutbutter indeni og choko/nøddeknas udenpå. Sidstnævnte smagte lige så godt som blød karamel med chokoadeovertræk.

Opskrift længere nede i indlægget.


Dadelkugler med peanut surprise og choko/nøddedrys (cirka 15 stk):
Inspireret af denne opskrift fra Twin Food

Du skal bruge: ¨

125 gram tørrede dadler uden sten
50 gram mandler
20 gram havregryn
2 spsk mandelmælk 
3 spsk chiafrø
Cirka 50 gram mørk chokolade
Cirka 3 spsk peanutbutter

Sæt små, runde klatter peanutbutter på et stykke bagepapir, og kom dem i fryseren i en halv times tid. eller indtil de er godt faste. Blend alle ingredienserne på nær chokolade og hasselnødder i en foodprocessor. Hak chokolade og hasselnødder fint, og bland det sammen. Tag peanutkuglerne ud af fryseren, og saml dadelmassen omkring dem (jeg maste massen flad, placerede peanutkuglen i midten og samlede massen omkring den). Rul dadelkuglerne i hasselnødder og chokolade, og sæt dem evt. på køl i en halv times tid, hvis de ikke er faste nok.


Dadelkugler med pistacienødder (cirka 15 stk):

Du skal bruge:

125 gram tørrede dadler uden sten
2 spsk peanutbutter
50 gram mandler
20 gram havregryn
2 spsk mandelmælk 
3 spsk chiafrø 
Cirka 2 dl. pistacienødder


Blend alle ingredienserne på nær pistacienødderne i en foodprocessor. Tag pistacienødderne ud af deres skal, og hak dem fint. Form små kugler af dadelmassen, og rul dem i pistacienødderne. Sæt dem evt. på køl en halv time inden servering, hvis de ikke er faste nok.

English recap: Date balls are a big snack favorite of mine and a great alternative to sugary sweets. This weekend I made two versions: an old classic with pistacchios (similar recipe here) and a new one with peanut butter inside and chocolate sprinkles (similar recipe here). 


lørdag den 18. oktober 2014

Efterårsfarvet frakke


Coat (here) and boots (here): Zara

Min nye frakke matcher efterårets blade. Og kameler. Den er fra yndlings Zara, ligesom støvlerne, jeg har på har på. Og så er den dejligt lun og passer perfekt til oktober og november, inden det for alvor bliver vinterkoldt.

English recap: I love how my new Zara coat matches the leaves. And camels. And how it's nice and warm and perfect for pre-winter temperatures.

fredag den 17. oktober 2014

Ugens vintage wonder | Quilted Chanel taske


Jeg ville elske, hvis dennne quiltede Chanelsag hang på min skulder. Og til 9000 kroner er det jo nærmest et røverkøb. Fundet her.
 
English recap: This week's vintage wonder. I'd love for this Chanel number to hang on my shoulder. Found here.

tirsdag den 14. oktober 2014

Lækre links


En smagsspækket grøntsagssuppe, en hverdagsfin fletning og en mand og hans kat; her er ti fine og hyggelige links, der luner og inspirerer mig lige nu: 

1. Smagsspækket grøntsagssuppe, jeg MÅ prøve her i efteråret
2. Mænd og deres katte - et sødt og sjovt indlæg fra en yndlingsblog
3. Om at lære at sige N E J
4. Fin artikel om powerparret bag den Green Kitchen Stories
5. Ti inspirerende fotografer på Instagram
6. Enkel guide til en fin hverdagsfrisure
7. The Everygirl's sjove og inspirerende udfordring med fokus på selvudvikling
8. En fotografs fængslende portrættering af 4 søstre over 40 år
9. Eyeliner tips til det perfekte 'cat eye'
10. Efterårsfarver i gudeskønne Amsterdam

lørdag den 11. oktober 2014

Opskrift | Crispy kyllingedeller


Når jeg laver kyllingedeller, er det ikke efter nogen fast opskrift - jeg bruger de ingredienser, jeg har i køleskabet. Sådan var det også med dem her, der bl.a. er med rødbeder, gulerødder, forårsløg og soltørrede tomater. De er rullet i sesamfrø og hørfrø, der giver sprødhed og bid, og så er de lavet i ovnen, hvilket sparer både tid og fedt. Find opskriften under billederne.



Sprøde kyllingefrikadeller i ovnen (cirka 20 stk): 

Jeg brugte: 

400 gram kyllingefars 
5 forårsløg
1 æg
2 små rødbeder
1 gulerod
1 håndfuld soltørrede tomater
1 håndfuld havregryn
1 spsk boghvedemel
Saft fra 1 lime
Sesamfrø, hørfrø eller andre frø/nødder 

1. Skræl gulerod og rødebeder, og riv dem groft. Vrid væden fra.
2. Hak forårsløg fint og soltørrede tomater groft,
3. Pisk alle ingredienserne på nær frø, til du har en ensartet fars.
4. Form frikadeller med en ske (dejen er klistret), og vend dem i sesamfrø og hørfrø.
5. Kom frikadellerne på en bageplade med bagepapir, og bag dem i ovnen ved 200 grader i cirka 25 minutter, og vend dem gerne undervejs.

Som tilbehør spiste jeg et mix af de bedste rodfrugter: gulerødder, rødbeder og selleri. De blev skåret i strimler, vend i timian, salt, peber og olie, og bagt i ovnen ved 200 grader i en halv time.

English recap: I love making chicken meat balls from what ever ingredients I have in my fridge (I always add chicken, though). For the ones above I used beetroots, carrots, sun dried tomatoes and limes for flavor. Before baking them in the oven I rolled the meat balls in sesame seeds and flax seeds to add crisp and extra flavor. 



tirsdag den 7. oktober 2014

Serieselskab til efteråret

Der er efterår i luften, og vejret indbyder til serieaften i slow-tempo. Jeg sidder klar med et lunt tæppe, en kop Autumn Tea og Piper og pigerne fra Orange Is the New Black på Netflix - opskriften på en perfekt tirsdag aften. Jeg holder meget af serier som afkoblingsmiddel, og nedenfor er en top-ti over dem, jeg er særligt vild med. 



1. Breaking Bad 
2. True Detective
3. Girls 
4. Mad Men 
5. The Wire
6. Orange Is the New Black
7. Homeland
8. New Girl
9. Suits
10. Entourage



English recap: My top ten of series to watch on a rainy autumn eve.

søndag den 5. oktober 2014

Ask Lena


Lena Dunham er for mig indbegrebet af pigepower. Hun fik mig til at skraldgrine i de tre sæsoner af Girls, og mens jeg venter på. at Brooklyn-pigerne atter igen flytter ind i min skærm, griner jeg videre af de små Ask Lena film, der er at finde på YouTube. Her giver hun den som rådgiver i alt fra kæresteforhold til OCD, og hun gør det med det dejligt selvironiske glimt i øjet, jeg elsker hende sådan for.
 
English recap: While I wait for the fourth season of Girls, I enjoy Lena Dunham giving advice on everything from relationships to OCD in her little Ask Lena films, hilarious and self-ironic as always. 

lørdag den 4. oktober 2014

Nem quinoagrød med figner og bær


Jeg er glad for grød. Og det ser det også ud til, I er. Den lyserøde morgenstund ovenfor høstede i alle tilfælde masser af fine hjerter på Instagram. For tiden er det quinoagrød, jeg fylder morgenskålen med. Fordi det er nemt at lave og proppet med sunde sager. Og fordi det gør maven glad og giver den allerbedste start. Jeg elsker at komme alverdens bær i grøden, så den får en frisk sødme og en pæn lyserød farve.


Quinoa grød med figner og bær (1 portion):

1 dl quinoa
1/2 dl havregryn
3,5 dl vand
3  figner
En håndfuld frosne bær


Grøden bliver allerbedst, når quinoaen og grynene får lov at stå i blød i vandet natten over. Herefter koges blandingen, indtil konsistensen er i top, og indmaden fra tre figner samt en håndfuld bær tilsættes. En knivspids kanel giver ekstra fylde og endnu mere smag.


English recap: I love porridge for breakfast, at the moment quinoa porridge in particular. I leave 1 dl quinoa, 1/2 rolled oats and 3,5 water in a pot overnight, then boil it with a couple of figs and a handful frozen berries.